Referat 2020
Silkeborg Cykle Ring Motion
Ordinær generalforsamling
Mandag den 2. november 2020
Mandag den 2. november 2020 kl. 19 afholdtes ordinær generalforsamling i Silkeborg Cykle Ring Motion. Pga. COVID-19 blev generalforsamlingen afholdt virtuelt via Webex. Bestyrelsen var samlet i Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg, ligesom der var givet mulighed for en alternativ løsning for dem, der eventuelt ikke havde mulighed for at deltage virtuelt i generalforsamlingen. Den mulighed var der 0 medlemmer, der havde taget imod. Peter Rudbæk (dirigent) og Mikael Taisback (teknik) var tilstede i medborgerhuset sammen med bestyrelsen.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af formand: På valg Søren Lerche
7. Valg af bestyrelsessuppleant
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Formand Søren Lerche bød velkommen og takkede for fremmødet. Der var 32 stemmeberettigede medlemmer
til stede i mødet.
Ad 1: Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Peter Rudbæk, som blev valgt.
Peter takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet ifølge klubbens
vedtægter. Herefter gennemgik han dagsordenen, herunder at der ikke var indkomne forslag.
Ad 2: Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Formanden aflagde følgende beretning for det forløbne år:
Jeg plejer at indlede med sige, at det er med stor glæde, at jeg igen aflægger bestyrelsens beretning; det
kan jeg ikke helt sige i år. Jeg kunne godt fristes til kun at bruge fem ord i beretningen, nemlig: AFLYST på
grund af COVID-19.
Men vi fik dog afviklet flere ting, inden vi måtte lukke ned, det vil jeg senere komme ind på.
Som bekendt for alle lukkede Danmark ned på grund af COVID-19 den 11. marts; dette fik stor betydning
for alle vores klubaktiviteter.
- Medlemstallet er faldet lidt; vi har i dag 240 medlemmer i klubben, hvilket er et fald på 17. Jeg vil
her nævne, at ud af de 240 medlemmer, er 42 kvindelige medlemmer, hvilket er et fald på 2. - Aktivitetsudvalg: Udvalget har igen i år haft mange spændende aktiviteter på programmet.
Desværre måtte de fleste af aktiviteterne aflyses. Vi nåede dog at få afviklet alle klubaftener inden
nedlukningen. Aktivitetsudvalget består af Mikael Taisbak, Leo Lauritzen, Flemming Schmidt og
Claus Bo Sørensen; tak til jer for nogle rigtigt gode tiltag. - December klubaften: Flemming Nielsen fortalte om nogle af hans spændende endags ultra cykelløb
i Europa bl.a. hans vilde løb på Mont Blanc. Tak til Flemming for den spændende beretning. - Januar klubaften: Vi havde besøg af et par, som kalder sig Bike Packers; de fortalte om deres livs
eventyr på cykel. De cyklede i 2 år gennem rigtigt mange lande og tilbagelagde flere tusinde
kilometer. - Februar klubaften: Her var turen så kommet til, at Jens Karsten Siersbæk ville fortælle om sin noget
udfordrende cykeltur gennem Chile. Det var en meget spændende beretning; tak til Jens Karsten. - Turens vej til DK: I februar var SCRM´s medlemmer inviteret til denne aften på Jyllandsringen, hvor
Allan Johansen og Alex Petersen tog en snak om, hvad Tour starten betyder for Danmark og dansk
cykling. SCRM gav tilskud til billetten til dette arrangement. - Førstehjælpskursus: Vi fik afviklet tre førstehjælpskurser med fuld booking på alle tre. Allan
Risberg, som stod for undervisningen, skal have en stor tak for indsatsen. Der var stor ros til den
måde disse kurser blev afviklet på. - Stjerneløb på MTB i Nordskoven den 23.november: Et sjovt og spændende løb, hvor vi blev inddelt i
hold og herefter skulle finde poster, hvor vi skulle svare på forskellige spørgsmål.
Der var mødt rigtigt mange medlemmer op, og alle havde en sjov og hård dag på deres MTB. Efter
dette arrangement bød klubben på pølser + div. ved Trianglens Pølsevogn. Stor tak til Karsten
Thisgaard, Hans og Magnus for at de igen ville arrangere dette sjove stjerneløb. - Aflyst på grund af COVI 19. Desværre var klubben nødt til at aflyse alle planlagte klubture, bl.a.
SCRM social ride 500k i uge 17, Alicantetur i uge 20. Harzen i uge 25 blev aflyst på grund af
manglende tilslutning. - Landevejs-fællestræning. Efter et langt forår uden fællestræning var det dejligt, at vi igen den 9.
juni kunne starte fællestræning om tirsdagen og torsdagen op. Det havde vi vist alle set meget frem
til. - Opdeling af hold. For at overholde de gældende retningslinjer for COVID-19, da vi igen startede
fællestræning, valgte vi at holdene skulle fordeles over hele P-pladsen på Ansvej, hvor vi starter.
Dette var en rigtigt god løsning. Holdene blev opdelt meget hurtigere end tidligere. - Ruteudvalget har igen i år planlagt en masse gode og varierede ture for os. Det var dog en stor
udfordring for udvalget, at de skulle nu arbejde i AllTrail, som nu er den nye site, hvor klubbens
ruter ligger, men resultatet blev rigtig godt.
Igen i år var der intervalkørsel om tirsdagen, hvor der blev delt op i hold, som ønskede at køre
interval, og hold, som ikke ønskede det.
Tak til Ole Papsø, Jørgen Bo Vierli, Georg Pape, Per Krog og Leon Enemark. - Silkeborg MTB. Dette skulle have været afviklet søndag d. 15. marts, men som alle ved, så var vi
nødt til at aflyse det.
MTB-udvalget kæmpede en brav kamp, for at vi kunne komme til at afvikle løbet. De havde utallige
møder op til den forventede start af løbet. Hver gang der blev aftalt en model, som overholdt
retningslinjerne, så blev der ændret på retningslinjerne igen. Dødsstødet for løbet kom, da Mette
Frederiksen vedtog et forsamlingsforbud på 100 personer; dette var så lavt et antal, at vi ikke på
nogen forsvarlig måde kunne afvikle løbet.
Udvalget havde også lagt et meget stort arbejde i at lave helt nye ruter. Starten skulle jo forgå fra
Ferskvandscenteret i 2020, og Nordskoven var ikke en del af løbet på grund af arbejdet med den
nye Nordskovvej.
Aflysningen af løbet har haft stor betydning for resultatet af klubbens regnskab. Dette kommer
Søren Nystrup ind på senere.
I skal have en stor tak for jeres store indsats og gode beslutninger.
MTB-udvalget består af Jan Rod, Søren Nystrup og Jannik Ahlgrim. - MTB Nytår. Efter klubbens MTB tur den 30. december inviterede Bodil og Michael Ulsøe på et glas
bobler og dejlig kransekage. Dejligt på den måde at slutte året og ønske hinanden godt nytår.
Tak til jer Bodil og Michael. - Webmaster Flemming Nielsen: Vi er meget glade for dit store arbejde. Du er altid klar til at løse de
problemer, som opstår i forbindelse med hjemmesiden.
Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at indtil videre er "alt" fortsat aflyst – dvs. ingen klubaftener eller
klubarrangementer indtil videre.
Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige tak til alle medlemmer for deltagelse i denne virtuelle
generalforsamling. Jeg håber på, at næste sæson bliver fri for COVID-19 og heraf følgende aflysninger.
Dirigenten takkede formanden for beretningen, som herefter godkendtes.
Ad 3: Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Kasserer Søren Nystrup gennemgik det fremlagte regnskab i detaljer. Derefter var der lejlighed til at stille
spørgsmål til regnskabet. Der blev stillet spørgsmål til prisen for cykelbladet, strafgebyrer ved indeståender og
omkostningsgodtgørelse ifm. MTB-løbet. Herefter blev regnskabet godkendt af generalforsamlingen.
Ad 4: Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
Ad 5: Fastlæggelse af kontingent
Bestyrelsens forslag om at bibeholde kontingentet på 400 kr. blev enstemmigt vedtaget.
Ad 6: Valg af formand Søren Lerche.
Bestyrelsen foreslog genvalg. Dirigenten spurgte, om der var andre kandidater. Det var ikke tilfældet, og Søren
Lerche modtog genvalg.
Ad 7: Valg af bestyrelsessuppleant
Bestyrelsen foreslog genvalg. Dirigenten spurgte, om der var andre kandidater. Det var ikke tilfældet, og der var
genvalg til Leon Stokholm.
Ad 8: Valg af revisor og revisorsuppleant
Bestyrelsen foreslog genvalg af Arne Skov Jensen som revisor. Der var ikke andre kandidater, og han
accepterede valget. Som revisorsuppleant blev Ole Papsø genvalgt.
Ad 9: Eventuelt
Der blev spurgt, om vi planlægger Silkeborg MTB i 2021, hvilket Søren Nystrup kunne bekræfte. Der blev spurgt,
om vi eventuelt kan forsikre os mod en ny aflysning. Det har vi ikke undersøgt, men aftaler indgås i år med
mulighed for afbestilling. Tilbagebetaling af tilmeldingsgebyr blev drøftet. Der var stor ros til MTB-udvalget for
deres måde at håndtere den svære situation på.
Der blev spurgt til budget for 2020/2021. Det udarbejdes ikke længere.
Det blev foreslået bestyrelsen at overveje at give ekstraordinært tilskud til en ny bestilling klubtøj til foråret.
Der blev spurgt til gennemførelse af Harzen i 2021. Den klubtur er sat på pause pga. dalende tilslutning.
Der blev spurgt til turen til Alicante, herunder hvornår en eventuel aflysning kommer til at ske.
Der blev spurgt til, om der bliver holdt virtuelle klubaftener, hvilket blev afkræftet.
Herefter afsluttedes generalforsamlingen.
Silkeborg den 2. november 2020
Søren Lerche, Formand
Søren Nystrup, Kasserer
Bodil Ulsøe-Hansen, Sekretær